Babysteps er -som navnet antyder – filosofien om at tage livet en dag ad gangen.

Jeg hedder Helene og er 28 år gammel.

Jeg bor sammen med min mand og vores 4 årige datter i vores dejlige hus i Stenløse, Nordsjælland.

Vi venter i spænding på lillebrors ankomst, som er sat til d. 3. marts 2014.

Maven i december 2013

Maven i december 2013

Jeg er uddannet og arbejder som tegnsprogstolk (dansk tegnsprog), men går nu hjemme på barsel.

Jeg har et kreativt sind og bliver tit grebet af en aller anden mærkelig impuls til at gå igang med vilde projekter.

I min fritid tager jeg bl.a. ud og laver ansigtsmaling og bodypaint.

Jeg blogger, fordi jeg har brug for det; at dele mine tanker og hverdag fra vores lille familie, som snart får et nyt medlem og især øse ud af mine erfaringer fra første barsel.

Når jeg tænker tilbage på tiden som førstegangsmor, får jeg nærmest kuldegysninger og den dag idag ville jeg ønske, at det lyserøde slør, som bliver lagt hen over øjnene på gravide fra familie, venner og sundhedsprofesionelle var blevet fjernet FØR babyen kom til og vendte op og ned på tilværelsen!

Det er tanker og erfaringer fra tiden med min datter, mine tanker under denne graviditet og omkring lillebrors ankomst, som jeg vil dele herinde.

Jeg håber at kunne give lidt gode råd med på vejen til alle Jer kommende og nybagte mødre!

Velkommen til Babysteps!