Min nye pusletaske

Faldt over denne skønne pusletaske, som bare oser af forår! Der var 50% rabat så fik den til 499,-.

Den har en masse dejlige rum og lommer samt en justerbar skulderrem, så den er nem at have med sig – og så kan man jo hænge den på barnevognen så tingene er lige til at få fat i 🙂

Lækker forårs pusletaske

Lækker forårs pusletaske


Pusletaske

D dråber

Eftermiddagens handletur med mand og datter endte lige på apoteket, da jeg gerne vil have ALT klar inden lillebror kommer!:D

Har efter maaaaaange timer på diverse babyforums fundet frem til, at noget der kan give de små pus mavevrøvl er opstart på D dråber, som de skal have efter 14 dage.
Mange børn får simpelthen mavekneb pga. den kokosolie der er i og når jeg tænker tilbage på den første måned med vores datter, kunne D dråberne godt bære en del af skylden for al den uro, der opstod.
Derfor spurgte jeg efter D dråber UDEN kokosolie (det er så jordnøddeolie der er i istedet, så hvis man har nøddeallergi i familien er det nok ikke smart) og det havde de.

Jeg har så tænkt mig, at når han skal starte på dråberne, så giver vi ikke fuld dosis fra Day 1, men trapper stille og roligt op henover 1-2 uger så hans lille mave kan nå at omstille sig.

Selve handleturen var lidt hård for mig, da jeg var nødt til at gå meget langsomt! Kan godt mærke, at kroppen begynder at gøre klar til fødsel!
Der skal en hånd ind under maven for at lette lidt på tyngden når jeg står og går, og så er jeg begyndt at få små stik og jag i underlivet. Det føles som om en lille gaffel stikker mig og sådan føltes det også med min datter en uges tid før fødslen.

Så nu begynder det virkelig at nærme sig og blive virkeligt! Jeg glæder mig SÅ meget til at få lillemanden at se og få ham op i mine arme!:)

Klar til baby

Der er efterhånden ikke mange ting tilbage på min to-do liste.

– Babytøj i str. 50 og 56 er vasket og lagt klar i kommoden.
– Tremmesengen er klar med madras og sengerand (den ene side skal bare fjernes og så skal sengen ind og stå ved siden af vores seng i soveværelset så baby er lige til at nå – sengen bliver dog først rykket ind når han ankommer da vi ikke har meget plads i forvejen)
– Puslemøblet er klar med bleer, klude og alt hvad dertil hører
– Babyværelset er malet og indrettet – lige nu står der: tremmeseng, puslebord, kommode med 3 skuffer til tøj, en bogreol og 2 svævehylder til bamser mm.
– Jeg har fået malet 5 små lærreder i Ridder-tema og hængt op (3 over, hvor sengen skal stå når han skal sove på eget værelse og 2 over kommoden)
– Der er indkøbt ammebluser og ammetoppe, engangs -og uld ammeindlæg og amme bh
– Har anskaffet en ny pusletaske idag! (Lidt selvforkælelse skal der til og den gamle jeg havde, var jeg ikke tilfreds med)
– Har voksipose, ringslynge og bæresele lagt frem
– Hospitalstasken er pakket og klar, så daddy lynhurtigt kan snuppe den når det går løs!

Mangler sådan set bare at få barnevognen, liften og autostolen klargjort og hængt et puslemøbel/skab op over puslebordet.

Så er vi klar til lillebror!:)