Med en 4 årig dame i huset hober tøjbunkerne sig op efterhånden som hun vokser ud af det. Og når nu der er en lillebror på vej som helst ikke skal klædes (for meget) ud i storesøsters gevandter må vi hellere se at få solgt ud af samlingen.

Der er tøj fra str. 50 og helt op til str. 110 (ja vi har en meget høj dame som allerede bruger str. 5 år).
Jeg vil få lagt billeder og priser op af tøjet snarest.

Så snart lillebror er vokset ud af babystørrelserne vil disse naturligvis også blive sat til salg hurtigst muligt, så andre kan få glæde af dem. Det er jo nu engang dejligt at kunne spare lidt (selvom det ER fristende at gå i babybutikker og kigge på bittesmå bluser og bukser)!

Vi har haft stor glæde af at købe næsten al baby -og børnetøj brugt:

a) tøjet er gået til
b) det har været vasket og dermed krøbet ind, så du ved hvad du står med
c) du sparer VILDT mange penge (da fx. en heldragt fra H&M i str. 50 snildt kan koste over 100,-)
d) det er komplet hul i hovedet at købe babytøj fra nyt, da de små vokser SÅ hurtigt det første halve år!

Familielykke