Det er onsdag og brysterne er stadig rigtig store. Dog er de faldet lidt og jeg kan håndmalke lidt så mælken løber.

Det går rigtig godt med amningen men venstre bryst driller når han lægges til og det gør ondt.
Jeg prøver ammebrikken. Ren lettelse!
Nu kommer han lettere på uden jeg føler han bider mig i stykker. Humøret stiger lige et par grader.

Min dejlige mand tager sig bare så godt af mig!
Når lillemanden har spist overtager daddy med bleskift, hygge og pause til mig. Jeg får tid til at komme i bad og hvile mig.

Lillemanden har ædt fast hveranden time siden kl 16 og hele natten igennem. Mellem 01.00 og 04.00 har han været kropumulig, ikke til at putte, overspist med gylp til følge (mor bliver bange da hun ser der er blod i gylpen, men jeg ved det “bare” er fra mine sår….men stadigvæk) og skrig og skrål.

Jeg får puttet os på sofaen med ham liggende på mit bryst så vi forhåbentlig kan få lidt søvn. Han vågner op igen to timer efter og jeg græder.

Jeg ser frem til at sundhedsplejersken kommer imorgen og kan rådgive os for jeg klarer ikke en 3. nat på denne måde.

Mælken er løbet til!

Giga spændte brystbomber som lillemanden har svært ved at få fat i og blive hængende på.
Når han har ammet er der stadig kæmpepatter og jeg kan ikke malke ud fordi de er så spændte.

Jeg sover kun på ryggen. Der er ikke plads til brysterne.

Vorterne er mega ømme.

Han spiser, spiser og spiser.

Dagen går faktisk meget godt men vi er oppe på amning hver 2. time og jeg føler mig ærligt talt som en malkeko.

Natten går i skudder mudder. Han æder hele tiden og jeg får ikke sovet. Han er urolig og vil bare sove på mig.
Jeg er rykket ind i gæsteværelset som et forsøg denne nat. Værelset ligger lige ved stuen og min gode ammestol. Jeg har opgivet at ligge i sengen og amme. Det gør for ondt og er besværligt.
Jeg vil hellere være tæt på komforten og give mand og datter deres nattesøvn.
Aftaler med manden at jeg vækker ham hvis der er en lorteble. Det er der 2 af.

Kl 01.00 – 04.00 er den lille helt umulig og ligger konstant og søger efter brystet.

Jeg er træt!

Det er mandag og Liva skal i børnehave.

Jeg kan mærke at mælken er begyndt så småt at løbe til. Brysterne er store og spændte. Stadig sår.

Lillemanden sutter stadig hammerflot og jeg nyder amningen (når han først har suget sig godt fast. Lige når han kommernpå skal vejret trækkes dybt).

Natten har været god men jeg synes det gør ondt at ligge ned på siden og amme. Han smutter på brystet og sluger luft.

Liva bliver afleveret i børnehave af daddy.

Jeg bløder næsten ikke mere og kan droppe kæmpebindene. Går over til almindelige natbind og mine EGNE trusser! Man føler sig stadig lidt hospitalisereet når man går rundt med de der net trusser. Men helt ærligt det er man nødt til med de kæmpebind.

Lillemanden spiser stadig rigtig flot. Han er blevet rettet mere ud i sine ansigtsfolder, fosterfedtet er suget helt ind i huden på ham og han er bare for lækker!
Jeg kan mærke kærligheden til ham kommer snigende, vi begynder at finde ud af hvad han er for en lille størrelse og nyder ham i fulde drag.

Bleskift kan han absolut ikke lide. Han har det bedst i en varm favn, så ble og tøjskift foregår med skrig og skrål.

Jeg har stadig sår på brystvorterne men Lanolin cremen heler dem pænt. Jeg klarer mig stadig uden ammebrik.

Føler mig frisk og modig i dag så da han har spist og er træt og det er på tide at hente storesøster, putter jeg ham i barnevognen og triller afsted sammen med daddy.
Børnehaven ligger kun 2 minutt væk så det er en kort tur. Liva fortæller stolt til både voksne og børn om sin lillebror da vi ankommer på legepladsen.
Jeg vil gerne gå mere så vi går en tur i byenfor at handle.

Liva er pludselig sindsyg træt og mit overskud begynder at forvandle sig til underskud. Hun vil til sidst ikke gå mere og kommer op på kanten af barnevognen og sidde. Vi snakker om at vi skal have købt en søskende plade. Sådan een med hjul hun kan stå på, for hun er faktisk for stor til at det er ok hun sidder på barnevognen.

På vej hjem har vi fuldstændig glemt at hun skal til gymnastik kl 17:00. Dårlig samvittighed men vi tilskriver det fælles ammehjerne:)

Istedet hygger vi ekstra med en tegnefilm mens daddy laver mad.

Så skete det endelig!

Lørdag d. 22-02-2014 kom den lækreste lille klump på 4150g og 53cm til verden!

Lidt vildt at jeg tirsdagen forinden havde fået ham skønnet til lidt over 3 kg. Noget af et fejl skøn!

Fødslen gik helt fantastisk og modsat sidste gang, nåede jeg denne gang at følge rigtig godt med rent mentalt.
Sidste gang nåede vi lige knap ind på hospitalet, fik mig op på lejet til undersøgelse og fik at vide jeg var 10cm åben! Kort efter fik jeg presseveer og så kom vores datter til verden. Rent mentalt var jeg hægtet af fordi det gik så hammerstærkt og pludselig var der en baby i mine arme!

Det hele startede om fredagen, hvor jeg fik nogle rigtig skarpe niv og jag forneden om aftenen. Jeg sad og var igang med vores datters fastelavnskostume (Elsa fra Frozen filmen) og tænkte: “Nu sker der vist snart noget”. Jeg fortalte også min mand, at lillemanden garanteret ville komme næste dag. “Bare det ikke bliver i nat”, sagde han:)
Det var hele tiden bekymringen, at vi skulle afsted midt om natten, for hvordan skulle vi så gøre med storesøster og pasning?

Han drillede mig også og sagde, at hvis lillemanden kom ud næste dag om formiddagen så var jeg indstillet som et schweistisk lommeur! For så ville det være præcis som sidste gang: 9 dage før terrmin og ude før frokost.

Jeg ER åbenbart indstillet som et schweistisk lommeur, for næste morgen kl 7.00 følte jeg mig urolig og lidt spændt over lænden, så jeg satte mig ind i stuen og syslede videre med Livas kostume. Kl kvart over 8 ringede jeg til min mor (hun skulle komme på besøg op af formiddagen) og spurgte hvad tid hun regnede med at være her, for jeg kunne mærke at der snart skete noget. Det ville være rigtig dejligt hvis hun var her tidligere end aftalt hvis nu vi fik brug for at køre til hospitalet. Hun ville begynde at trille stille og roligt ud til os.

Kl 8:00 stod Liva og min mand op. Jeg var begyndt at få små veer og fortalte det til min mand – også at min mor ville komme lidt tidligere.
Så begyndte det pludselig at gå stærkt!!
Veerne tog til, jeg skulle trække vejret rigtig dybt og have noget at læne mig op ad.
Kl 8.30 gik min mand over til naboen og spurgte om de kunne se efter Liva. Vi har de sødeste naboer, som selv har 3 børn og hele tiden havde sagt at vi bare skulle ringe på hvis vi fik brug for det.
Nabokonen blev dog lidt perplekset, da hun var alene med børnene og de skulle gøre klar til gæster pga mellemste barnets fødselsdag.
Det tog hende dog kun et par sekunder til at sige: “Er det nu?!” og så var Liva mere end velkommen. Hun blev sendt derover i natkjole og bukser for nu skulle vi altså afsted! Hun havde heldigvis nået at få morgenmad.

Kl 8:45 kørte vi afsted mod Hillerød Hospital (eller Nordsjællands Hospital som det også hedder). Jeg trak vejret hurtigere og hurtigere under hver ve, men kunne dog arbejde mig godt igennem dem. Imellem veerne kunne jeg også snakke med min mand og endda besvare et opkald fra min mor som altså havde glemt nøglen til vores hus. Jeg skældte hende ud men sagde hun kunne ringe til min svigerfar som også har en nøgle.

Kl 9:15 ankom vi til fødegangen.

Mine vejtrækninger under vearbejdet gik stadig rigtig godt. Ind gennem næsen og dybt ud gennem munden. Det gjorde at jeg slappede af, kunne ride bølgen/bjergtoppen af og jeg kunne mærke at han stod dybere og dybere i bækkenet.
Jeg kom ind og blev undersøgt, fik at vide at jeg var 5cm åben og klarede det rigtig godt under veerne. Jeg ville rigtig gerne have noget vand for al det gisperi havde gjort mig voldsomt tørstig.
Jeg fik kørt en strimmel (man får spændt et bælte rundt om maven med et apparat på) i 20 minutter, da jordemoderen gerne ville kontrollere lillemandens hjerterytme.

Jeg sagde at jeg gerne ville føde i vand og efter en halv times tid blev karret fyldt. Det tog noget tid og i mellemtiden begyndte veerne at tage til! Min vejrtrækning skiftedee helt automatisk over til hurtigt ind af munden ud af munden gisp. Under veerne greb jeg fat i underlaget på sengen med venstre hånd og min mands arm med højre hånd. At jeg koncentrerede spændingerne i mine hænder/arme gjorde, at jeg kunne holde underlivet slapt og det mindskede smerterne.

Da jeg fik lov at komme i karret var jeg dog ved at være lidt udmattet over de stærke veer. Jeg var også oppe på 8cm nu og fødeklar!
Jeg blev hjulpet op at sidde, hvor jeg lige skulle igennem en ve før jeg kunne gå over til karret, tage blusen af og kravle op.

Hold k*ft en lækker følelse!!!
At komme i karret var den bedste følelse ever!! Ren spa fornemmelse, synke helt ned og blive omsluttet af varmen og så følelsen af vægtløshed. Kroppen slappede helt af og veerne gik for en kort bemærkning på standby mens jeg lå på alle fire med panden på kanten af karret og nøøøøøød friheden.

Kl 10:30: Da veerne begyndte igen kunne jeg virkelig mærke at vi var tæt på presseveerne nu.
Jeg vendte mig om på ryggen og de næste veer skulle min mand holde fast under mine arme mens jeg greb ham om skuldrene for min krop flød i vandet når jeg spændte op.

Kl 10:35 gik vandet i en stor presseve. Det føltes meget som en elastik der sprang, og jeg mærkede baby komme HELT ned! Jeg presser for hver presseve. Det går stærkt og jeg kan mærke hovedet begynder at komme. Jordemoderen er dog ikke glad for babys hjerterytme og efter en presseve bliver jeg hevet op af vandet og lagt på lejet.
Jeg presser og presser og pludselig siger jordemoderen at jeg skal gispe. Hovedet kommer ud og jeg skal presse med igen for at få skuldrene ud og SÅ er han her!!

Kl 10:46 kommer han til verden! Skrigende, fedtet og lyserød.

Jeg får en sprøjte K vitamin i venstre lår og så venter vi ellers på moderkagen. Den lader vente på sig og i mellemtiden kigger vi bare på den lækre lille fedtede basse som ligger på min mave med navlesnoren stadig fastgjort.
Jordemoder og jordemoderstuderende er begge imponerede over flowet i navlesnoren. Man kan se at den pulserer, så det er en sund dreng der ikke har manglet noget i maven.

Kl 11.03 fødes moderkagen endelig og den er stor. Vi får vist Livets Træ (jeg synes altså det er flot!) og jeg bliver undersøgt. Jeg har kun en lille bristning af 1. grad på ca 1 1/2cm som falder pænt sammen og ikke kræver syning.
Far får klippet navlesnoren og nu er vores lille dreng for alvor helt sin egen!

Vi får lidt alenetid efter joredmoderen kommer rullende ind med et fødselsdagsbord, hvor der er ristet brød, kaffe, te, saftevand, smør og ost på.

Jeg er sulten og tørstig og mens min mand får smurt et par madder til mig får jeg lagt lillemanden til brystet og han sutter rigtig fint og læænge.

Kl 11:40 og kl 13:03 bliver vi tjekket til. Lillemanden har ligget og suttet en god halv time hvilket er flot! Vi snakker om ambulant fødsel og jordemoderen er tryg ved at sende os hjem. Vi føler os også klar til det og vil bestemt gerne bare hjem til os selv.
Lillemanden kommer over til sin far og sidder hud mod hud mens jeg går ud og får mig et dejligt langt bad, vasket hår og forsøger at sæbe fosterfedtet væk fra maven (næsten umuligt.
Det bløder en del forneden(selvfølgelig) og det er rart at have bruseren lige ved toilettet til at skylle med inden jeg skal have ble bindet på (I’m sexy and I know it).
Min mand kalder også og siger at lillemanden er ved at være klar til mig igen. Knægten har simpelthen fået givet sin far et sugemærke SÅ klar er han.
Jeg får tøj på og han bliver lagt til det andet bryst.

Lidt efter kommer jordemoderen ind og får målt, vejet og undersøgt lillemanden. Han er en lækker størrelse og scorer et flot 10 tal på Apgar skalaen.

Vi får skrevet ud til folk at de må komme og se os kl 14:00.

Begge sæt bedsteforældre kommer og mine forældre har Liva med.
Hun er stille og forsigtig og vil gerne holde lillebror i hånden.

Vi har forinden aftalt med mine svigerforældre at hun kommer hjem på overnatning hos dem til næste dag.
De tager afsted og vi har stuen for os selv. Jeg får 2 panodiler og 1 Ipren da jeg godt kan mærke efterveerne – især under amning.

Ca kl 16.30 er vi pakket og klar, lillemanden er ammet og vi har haft udskrivningssamtale, hvor jeg får lokket en ammebrik ud af jordemoderen (hurra for gratis ting!).

Kl 17.00 er vi hjemme. Vi er trætte og bestiller bare en pizza.

Det er skønt at være hjemme samme dag i vante omgivelser, have fred og ro i huset og masser af tid til at lære ammeteknikken i ro og mag. Det kan klart anbefales, også til førstegangsfødende!

Tak fordi du læste med!

Så her er resultatet af en lille time foran spejlet. Er super tilfreds med resultatet og kunne da godt finde på at tilføje flere detaljer 😀